Split mellem tanker og følelser

Af Stefan Green Meinel

Et split mellem tanker og følelser kan opstå ved, at man har stærke følelsesmæssige oplevelser, som man ikke kan eller tør handle på. Hvis man til stadighed oplever noget følelsesmæssigt ubehageligt, som man ikke forsvarer sig imod eller reagerer på, vil der uværgeligt opstå afstand mellem ens krop og følelser på den ene side, og ens vilje, tanker og handlinger på den anden side.

Hvis en sådan afstand opretholdes over lang tid, risikerer man at miste kontakten til sin krop og til ens autentiske følelsesliv. Man vil typisk udvikle en viljebaseret personlighed, hvor alle beslutninger træffes på baggrund af, hvad man tænker og mener – men uden rod i, hvad der føles rigtigt og forkert.

Man kan komme langt med omtanke og viljekraft. Man kan tage en uddannelse, indrette sin bolig, passe sit job – og måske endda indgå i parforhold og familieliv. Problemerne opstår ikke (nødvendigvis) udefra, de opstår indefra.

Man føler måske en generel mangel på mening med sit liv. Man går og er vred / ked af det / deprimeret / træt / har angst / mindreværd uden at kunne forklare hvorfor. Man tænker ét i sit stille sind – men siger og gør noget andet. Man har et parforhold og/eller nogle venner – men ingen kommer tæt på. Man kan tale om en hel masse – men ikke om, hvad man føler inderst inde. Man har pludselige og stærke følelsesmæssige reaktioner – men kan ikke forstå dem.

Sagen er den, at et menneskes følelsesliv aldrig holder op med at være der. Krop og følelser hænger uløseligt sammen. Og så længe kroppen lever, vil den sanse alt hvad der sker; høre-, føle-, lugte-, smags- og synssansen registrerer til stadighed meget mere, end man nogensinde når at tænke over. Og så længe kroppen sanser, vil der uværgeligt opstå følelser som reaktion på det sansede.

Splittet opstår således ikke i kraft af, at sanserne og følelserne er "væk" – splittet opstår ved, at man evner at fortrænge det, der løbende foregår indeni én selv. Men følelsesreaktioner vil altid forsøge at gøre sig gældende, de kan for eksempel "banke på" som mindreværd / depression / angst … ect.

Man kan forstå følelser som "spontane livsytringer". Til forskel fra viljestyret handlinger, kan man ikke viljestyre sine følelser. Man kan ikke "bestemme", at man er lykkelig / i sorg / vred / seksuelt opstemt. Følelser kommer indefra, af "sig selv".

Og at blive "sig selv" er netop, hvad (krops)terapi handler om. At skabe sammenhæng mellem sin krop, følelser, tanker og handlinger, er at gøre plads til sig selv. Man baserer ikke kun sit liv på, hvad man med omtanke og viljestyrke kan opnå – man udvider sine muligheder ved at inddrage, hvad man føler og mærker. Ens inderste reaktioner får indflydelser på, hvad man beslutter, og på, hvad man faktisk gør. Det er et effektivt redskab til at gøre sig synlig, til at føle mening med sit liv, til at leve som – sig selv.