Litteratur - krop & terapi


Alexander Lowen: Bioenergetik. Borgen 1988.
- Bioenergetik er en terapiform, der på én gang arbejder med kroppen og sindet – det der sker i kroppen, sker i sindet. Spændte muskler forstås som blokeringer og tilbageholdt energi. En del af terapien består derfor i øvelser, som har til formål at løsne spænderinger og derved stimulere et naturligt flow af energi.

Alexander Lowen: Kærlighed, sex og dit hjerte. Borgen 1989.
- Denne bog handler specielt om sammenhængen mellem hjertelidelser, kærlighed og sexliv.

Anne & Philip Neess: Livgivende hænder. Borgen 1998.
- Gør-det-selv bog om Nordlys Massage, skrevet af grundlæggerne selv. Nordlys Massage bygger på et helhedssyn på mennesket, med meditation og terapeutisk berøring som en del af massagen.

Arvin Larsen: Livets hormoner. Holistisk forlag 2001
- Grundig indføring i homonernes betydning for samspillet mellem hjernen, sindet og kroppen.

David Boadella: Livskilder. Borgen 1993.
- Introduktion til biosyntese, en kropsterapeutisk metode udviklet af David Boadella. Metoden handler bla om integration af handling, følelser, tanker med kroppens energetiske kilder.

David Campbell: Touching Dialogue. In Hand Books 1989.
- Indføring i Touching Dialogue Therapy; om berøring i terapi, som et middel til personlig vækst og forandring.

Lillemor Johnsen: Det frigørende åndedræt. Klitrose 1996.
- Klassiker om åndedrættets betydning for sammenhængen mellem krop og psyke, samt underspændte musklers psykologi.

Sue Gerhardt: Kærlighed gør en forskel. Dansk psykologisk Forlag 2005
- Om sammenhængen mellem hjerne og følelser. Bogen er baseret på neuropsykologisk forskning, med fokus på de udviklingspsykologiske områder, der er afgørende for barnets følelsesmæssige og sociale adfærd.

Tove Hvid: Kroppens fortællinger. Modtryk 1990.
- Indføring i kropsdynamisk udviklingsteori; den fysiologiske udvikling af kroppen sat sammen med den psykologiske udvikling af personligheden.